søndag 24 marts 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Kommunen vil se på rabatparkering i Ørestad

rabatparkering oerestad boulevard onlineGratisterne skal ikke have lov til at parkere i rabatterne i Ørestad. Problemstillingen kører rundt i hele bydelen

Sidste år stoppede Københavns Kommunes Center for Parkering den voldsomme parkering i græsrabatten på Center Boulevard. Det skete med en helt ny type skilte, udtænkt netop til Center Boulevard.
Men siden er problemet med gratister, som udnytter huller i parkeringsreglerne, blot flyttet andre steder hen. Der holder stadig et par biler lige på den anden side af de nye skilte på Center Boulevard. Og på Ørestads Boulevard syd for Hannemanns Allé holder der nu biler i mudderrabatten, til gene for cyklister og fodgængere.

Ikke ulovligt
Enhedschef Jesper Borch i Center for Parkering fortællker at hans afdeling er opmærksom på problemerne..
"Vi er ved at undersøge, om vi kan gøre noget for at regulere forholdene. Det er dog ikke så enkelt, og kan være meget bekosteligt,” siger han til Ørestad Avis.
Det er nemlig ikke direkte ulovligt at parkere i en mudderrabat, hvis der ikke er skilte som forbyder det.
“Kommunen har en mulighed for at sætte forbudsskilte op, men vi skal foretage en skarp prioritering baseret på, hvor parkeringen i rabatten medfører de største trafiksikkerhedsmæssige udfordringer. Vi skal samtidig overveje, om forbudstavler reelt løser problemet,” forklarer Jesper Borch.

Gratister cruiser rundt
Det vil heller ikke hjælpe at sende flere p-vagter til området.
”Vi kan regulere den del af Center Boulevard, hvor der er forbudsskilte i dag, og det gør vi også. Men det hjælper ikke på den strækning, hvor skiltene ikke dækker," siger Jesper Borch, som er helt klar over, at bilisterne jagter gratis p-muligheder alle vegne i Ørestad.
“Når vi kigger på, om vi kan regulere yderligere, er vi nødt til at gennemgå Ørestad som helhed, så problemet ikke blot flyttes fra strækning til strækning,” siger han.
Det vides ikke hvornår er sådan gennemgang vil være gennemført.
“Eftersom der er en del forhold, som skal undersøges, så vil jeg ikke lægge mig fast på en endelig deadline,” siger han.

Læs også: Kommune vil lukke parkeringshul i Ørestad

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme