tirsdag 11 august 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Journalisthøjskole får lov til at spare på p-pladserne

dmjx orestad nord campusJournalisthøjskolen DMJX's afdeling i København vil flytte fra Emdrup til Ørestad Nord. Byggeplanerne er langt fremme, og Københavns Kommune har for nylig givet skolen lov til at sløjfe 20 p-pladser på sin grund. Det skaber endnu større parkeringsproblemer i Ørestad Nord, mener beboere.

Medie - og Journalisthøjskolen DMJX starter snart byggeri i August Schades Kvarter i Ørestad Nord. Højskolen søgte sidste år dispensation i forbindelse med lokalplanens bestemmelse om antallet af parkeringspladser, så de kunne nedsættes fra 49 til 29. I første omgang fik skolen afslag, men en ny ansøgning er nu blevet godkendt. Det skyldes at den nye Kommuneplan giver større frihedsgrader i forhold til dispensationer fra parkeringskravene. 

Nej fra beboerne
Kommunen anfører, at DMJX ligger tæt på en metrostation, og at der er gode cykelforbindelser i området, som de studerende sikkert vil benytte sig af. Dispensationen betyder at DMJX kan nøjes med at lave parkeringskælder i ét kælderplan, i stedet for to.

Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter sagde ellers tydeligt nej tak til ansøgningen, da kommunen sendte deni  nabohøring. De mener at den  nuværende parkeringsnorm skal holde, og opfordrede samtidig DMJX til at udleje eventuelle ledige pladser til beboere i bydelen.

Parkering blev aldrig 'fælles'
"I Ørestad Nord er der stor mangel på parkeringspladser for beboerne. Vi er ca. 2.500 beboere og titusindvis, der arbejder i bydelen. Beboerne har især behov for parkering i aften og nattetimerne, mens de mange, der arbejder her, har parkeringsbehov i dagtimerne. Vi kan derfor ikke acceptere yderligere pres på parkeringsmulighederne," udtaler Gertrud Birke, medlem af bestyrelsen i Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter.

Ørestad Nord har flere store offentlige og private institutioner: To universiteter, DR-Byen og Nordeas hovedkontor. Hertil kommer Mikadohouse, med døgnåbent fitnesscenter samt ISMAGERIET. Det hele tiltrækker bilister, som optager p-pladserne i hele bydelen.

I lokalplanen for Ørestad Universitetskvarter står der ellers at "Parkering skal fortrinsvis være fælles". Således at beboere kan benytte de p-pladser, som bruges ansatte og gæster om dagen. Men de færreste institutioner og virksomheder stiller p-pladser til rådighed.
"Ellers havde der været rigeligt parkeringspladser til os alle," mener Gertrud Birke. 
I hendes andelsforening, Karen Blixen Parken, er der 64 lejligheder, som råder over kun 30 parkeringspladser.

Nej til færre p-pladser i Nord

dmjx oversigt phlarkitekter

Den nye journalist- og mediehøjskole i København skal opføres ved Nordea og Grønjordsvej i Ørestad Nord. Den trekantede bygning kommer til at ligge ud til hjørnet Grønjordsvej/Amagerfælledvej, som friholdes som grønt område. Illustration: PHL arkitekter.

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: