fredag 15 november 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader  anmeldelser

Dansk fotografkunst i norsk drama

film ud og stjaele heste 7Man mærker jagtgeværets skud, elvens brusen og hestenes klove i det sanselige og billedmættede drama Ud at stjæle heste om en ældre mand, der husker tilbage på en uforglemmelig og dramatisk sommer.

5stjernerTitel: Ud at stjæle Heste. Instruktør: Hans Petter Moland. Skuespillere: Stellan Skarsgård, Jon Ranes, Danica Curcic, Tobias Santellman. Varighed: 123 minutter. Premiere: 3. Oktober

Han læser meget Charles Dicken, den gamle Trond, spillet af Stellan Skarsgaard, i den norske hytte, hvor han er stukket af fra hverdagen. Han har mistet sin kone i en trafikulykke, men det er ikke her, dramaet begynder.

Det sker, da den ensomme, ældre mand møder sin nabo Lars, en anden ældre mand, der lufter sin hund og fortæller, om dengang han skød sin hund.

Trond genkender Lars. Lars var ham, der også skød sin bror den sommer for mange år siden i landsbyen, hvor han ferierede hos sin far umiddelbart efter 2. Verdenskrig.

Scenen og tiden skifter. Stellan Skarsgaard bliver byttet ud med den unge norske skuespiller - og rapper - Jon Ranes, der spiller hans 15-årige jeg. Teenagedrengen møder sin far og dennes grove håndværkerhænder, og han rider heste med de andre drenge i skovene.

Landsbyen er paradisisk skildret. Man kan lugte de afhuggede træer, der vælter, tømmeret på floden og den smukke sigøjnerkvinde, spillet af danske Danica Curcic, hvis blå kjole flagrer i den lette vind.

Unge Trond bliver forelsket. Men det er faren også, og kvinden bliver genstand for et uudtalt og aldrig forløst far-søn-opgør, der på den lange livsbane betyder svigt og smerte.

Filmen zigzagger mellem nu og dengang med hovedvægt på dengang. Fortællestrukturen kombineret med sart, minimalistisk skuespiler og maleriske billeder giver tilsammen en poetisk fortælling, nærmest for litterær, når der også læses op af filmforlægget, Per Pettersons populære roman af samme navn.

Da Trond kigger ned i marken og går væk, får vi også unødvendigt læst op, at han gør det.

Tykkere er det dog, da det bliver læst op under en scene med et skænderi, at Trond var blevet en anden mand, hvis han havde valgt at slå. Det er vist kun i bøger, at en omend aggressiv, men forholdsvis uskyldig situation fra et liv, kan blive skæbnedefinerende.

Sådan noget kan man kun grine lidt af, men lad det være, for filmens hovedfotograf, danske Rasmus Videbæk, vandt en sølvbjørn i Berlin for filmkunstnerisk fornyelse.

Bag filmen står norske Hans Petter Moland, der herhjemme nok er bedst kendt for ‘Flaskepost fra p’. Med filmen ‘Kraftidioten’ har instruktøren netop haft debut i Hollywood med Liam Neeson i hovedrollen.

Men ingen af de underholdende værker har meget at gøre med den tunge alvor og sanselige æstestik i ‘Ud at stjæle heste’, der tager en tilbage i tiden, til bondegården og landsbyen i Skandinavien for 70 år siden. Måske på samme måde som en Charles Dickens-roman drager.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.