torsdag 20 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Start-up miljø udvider med helt ny gaming- og techhub

brian list symbion 0098Startup-miljøet Univate på Søndre Campus udvider med 2500 etagemeter i en ledig bygning på campus. Her skal gaming og Blockchain firmaerne primært samles - men stadig som en del af Univates sociale og faglige fællesskab. Univates oplever et stigende samarbejde med Ørestads virksomheder gennem ØICC

• SC1. Det er er foreløbig navnet på startup miljøet Univates nye afdeling på Søndre Campus i Ørestad Nord.
Bydelen har haft et levende startup miljø siden 2005, hvor Innovationsselskabet Symbion etablerede '5te' på IT Universitetets femte sal. Symbion har i over 30 år faciliteret iværksættervirksomheder med udspring i universitets- og forskningsmiljøet, og på 5te kunne iværksættere og start up virksomheder drive deres forretning helt inde på læreanstalten. Da IT Universitetet optog flere studerende og selv skulle bruge 5te salen, etablerede Symbion 'Orbit' på Amagerfælldvej, indtil man i 2017 kunne åbne Univate i den nye Søndre Campus bygning CS3 ved Ørestads Boulevard.
I dag rummer Univate 123 virksomheder og omkring 400 mennesker har deres daglige gang på etagerne. Ventelisten for at komme med i miljøet stiger. Derfor var det naturligt at springe til, da endnu en ledig bygning på Søndre Campus blev tilbudt. Den betyder at Univate kan vokse fra i dag 5500 etagemeter til 8000 etagemeter i alt.
"På SC1 kan vi blandt andet samLe vores gaming og blochchain virksomheder, og skabe et bedre branchefokus. Den nye bygning har også plads til større events, end vi kan tilbyde her på SC3," forklarer Brian List, vicedirektør i Symbion.
Den nye afdeling åbner 1. maj, og dermed kan en stor del af ventelisten til Univate blive ryddet.
"Men vi holder også nogle lokaler åbne for nye, interessante virksomheder, som vi synes kunne være de helt rigtige at få med," siger Brian List.

Univate tilbyder at løse de rigtige virkomheders basale behov for lokaler og service. Desuden kan de indgå i de faglige og sociale netværk på Univate samt få hjælp med rekruttering, jura eller markedsføring.Endelig har Univate et stærkt community med fælles arrangementer, som f.eks. den populære sportsdag.
"Vi kunne godt tænke os at udvide med endnu flere communitytilbud. De nye lokaler åbner f.eks. mulighed for at vi kan holde aftenarrangementer."
"Det er vigtigt at have tilbud om fællesskab og netværk. For den type virksomheder, vi tiltrækker, arbejder med meget unikke koncepter, hvor det faglig fællesskab ofte er smalt og specialiseret," siger Brian List.

Ikke bare et kontor
Univate huser primært tech virksomheder indenfor kunstig intelligens, IoT, gamming og blochchain. Virksomhederne kan i perioder samarbejde om projekter, dele medarbejdere eller slå sig sammen når større opgaver skal løses.
Det skyldes at de trods deres forskelligheder har et fælles udgangspunkt. Derfor er Univate ikke for alle typer af virksomheder.
"Der er masser af kontorpladser i København. Vi går ikke efter bredden, men fokuserer på videnstunge start ups, som får en værdi ud af at være tæt på universitetsmiljøet. De skal med andre ord kunne gå ned i kantinen og hyre folk".

Samarbejde med Ørestads store virksomheder
På det seneste har placeringen i Ørestad givet Univate et nyt perspektiv. Man er begyndt at samarbejde med nogle af de store virksomheder i Ørestad gennem innovationsnetværket ØICC.
Det skyldes bl.a. at både start up miljøet, flerbrugerhuse og store traditionelle virksomheder er fælles om en ny udfordring. De skal alle lære at indrette arbejdslivet og de fysiske rammer for det helt anderledes.
"Vi er alle optagede af begrebet 'The future of work'. Det vil sige, hvordan fremtidens virksomheder anvender sine bygninger, så de understøtter den nye millenial generations måde at arbejde på. Vi skal være klar til at arbejde og fritidsliv flyder mere og mere sammen," siger Brian List.

Officetech
Lige nu er et konkret samarbejde med andre medlemmer af ØICC i støbeskeen. Univate og Symbion arbejder sammen med en række af ØICC’s medlemsvirksomheder omkring et innovativt koncept for ”Future of work”.
"Vi ønsker at være på forkant med udviklingen, uanset om det er den virtuelle reception, udvikle og teste Office-tech, fremtidens indretning og lokaler eller den digitale medarbejder, som kan invitere til møder, bestille forplejning, melde afbud, give remindere osv.," siger Brian List.
Projektet er interessant også for store virksomheder som Rambøll eller KLP i Ørestad, og derfor arbejdes der på et formelt samarbejde om vidensudveksling og test af løsninger, med ØICC som facilitator.
"Det er altid spændende at opleve, hvordan verden ser ud inde i andre virksomheder. Også hos store virksomheder som Ørestad jo har flere af. Du kan ikke forvente at få de 20 skarpeste hjerner fra universitetet, hvis du tilbyder dem et cellekontor i Birkerød. De vil ikke give slip på studiemiljøet og storbyen. Lokation og indholdet i bygningerne bliver ekstemt vigtigt at forholde sig til for alle virksomheder."

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.