tirsdag 7 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Mimrekortet skal bevares og pensionistrabatten udbygges

henning hyllested el mfProtesterne lykkedes faktisk – sådan da. Movia og DOT-samarbejdet om billetpriserne har trukket sit forslag om at afskaffe pensionistkortet tilbage. De vil først iværksætte ændringerne i det nye år, men opererer dog fortsat med en (langsommere) udfasning af pensionistkortet. Det vender Enhedslisten sig imod.

Tilbage står dog stadig et behov for en justering af pensionistrabatterne, som de er skruet sammen på Sjælland, idet rabatten alene ydes på pensionistkortet og ikke på rejsekortet.

I Enhedslisten vil vi bevare pensionistkortet især for dem, som ikke kan eller vil benytte rejsekortet, men vi ønsker også, at pensionistrabatten indarbejdes i rejsekortet, så man kan få mængderabat her. Rejsekortet er allerede indrettet, så der kan indlægges stigende rabat jo mere man rejser, men det benyttes i dag ikke på Sjælland, selvom det bruges i resten af landet.

En god ting var der i forslaget fra Movia og DOT. Nemlig forslaget om at alle pensionister skal kunne køre væsentligt billigere også uden pensionistkortet. Det er grundlæggende positivt, at alle pensionister får en klækkelig rabat på rejsekortet, men det skal ikke betales af de meget flittige bruger af den kollektive trafik, som benytter sig af pensionistkortet.

I Enhedslisten er vi villige til at prioritere flere midler til pensionistrabatter i det omfang ovenstående kræver det. Vi har jo både nye penge på finansloven til kollektiv trafik og en ret stor ubrugt pulje i ordningen ”Bedre og Billigere”.

Og hvad med om vi foreslog, at alle nye pensionister hvert år med posten modtager er rejsekort med fx 300 kr. sat ind som velkomst til pensionistlivet og et liv som flittig bruger af den kollektive trafik. Det vil jo fremme den kollektive trafik som led i kampen mod klimakrisen. 

Vi skal sikre alle pensionister muligheden for at være mobile uden bil og anspore til et aktivt liv med børn og børnebørn, deltager i diverse kulturelle arrangementer, indsats om frivillig i forskellige sammenhæng osv.

Pensionistkortet er i fare

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: