• Jakob Korshøj
  • Godt liv

Oplev Ørestad: Traktørstedet Vestamager

traktørstedetvestamagerTraktørstedet Vestamager byder på frokost med udsigt til 2000 hektar fredet natur.

Ved Traktørstedet Vestamager kan man tage plads på den store terrasse og nyde sin frokost til en udsigt i forreste række til 2000 kvadratmeter fredet natur. Maden er hjemmelavet af lokale, økologiske råvarer. 

"Vi er primært et økologisk spisested, og vi bestræber os på at handle så lokalt som muligt. Fx. er vores burgerbøffer og kalvekød på festbuffetterne af gallowaykvæg, der græsser på Fælleden," skriver de bl.a. om deres køkken. 

Om sommeren er de friske lokale grøntsager fra Jørns Gartneri i Søvang, og så bager de deres brød med surdej og økologisk mel fra Aurion. Caféen byder også på bær og urter, der er sanket og plukket i Naturpark Amager.

aktivitetstaget bellaLÆS OGSÅ: Oplev Ørestad: Aktivitetstaget Bella

Hold din egen fest
Der er også mulighed for at afholde festligheder som dåb, konfirmation, fødselsdage og bryllup efter aftale med stedet. Og så arrangerer Traktørstedet Vestamager også events i løbet af året. 28. september fra kl. 18-21 kan man eksempelvis oplevet arrangementet 'Bøger med musik i'. Beskrivelsen for arrangementet lyder: "Følelserne er store, når litteraturen og musikken går i forbindelse. Fem bibliotekarer er rejst ind i litteraturen i søgen efter bøgernes musik. Hvad de har fundet, vil du kunne opleve denne aften, sammen med et dejligt måltid mad på Traktørstedet."

Caféen ligger i gåafstand fra Vestamager Station og holder til ved Naturcenter Amager.
Der er cykeludlejning, naturvejledning og naturskole, udstyr til friluftsliv, information samt vandposter og toiletter i området.

Der er åbent året rundt, så oplevelsen er vidt forskellig for hver årstid. Er man heldig, ser man måske hjortene eller det vilde fugleliv bevæge sig forbi lige for snuden af en, mens man nyder et måltid i solnedgangen.

Åbningstider: tirsdag-søndag fra kl. 10-17
Hver mandag er det muligt at leje hele Traktørstedet med plads til 70 personer.
Hvor: Granatvej 9, 2770 Kastrup

Mere info her.

traktørstedet, naturcenter amager, mad, oplev, vestamager

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4238

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk