torsdag 21 juni 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Jordemødre skal vejlede gravide på jobbet

gravid job300x210Fremover vil SOSU-assistenterne og alle de andre medarbejdere i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning få stillet en jordemoder til rådighed i det øjeblik, de informerer arbejdspladsen om graviditeten

Københavns Kommune har netop afsat knap en million kroner til projektet, som i første omgang foregår i 2018. I projektet skal jordemoderen give specialiseret rådgivning, så medarbejderne kan forebygge smerter og gener relateret til graviditeten. Desuden skal jordemoderen også være i kontakt med den gravides leder og sikre, at arbejdsopgaverne tilpasses til den gravides ressourcer.

”Mange gravide oplever smerter og gener i forbindelse med arbejdet. Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på vores medarbejdere og hjælper dem med at tilrettelægge arbejdsdagen, så vi kan hjælpe de gravide med at forebygge smerterne og blive på arbejdspladsen”, fortæller sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Svarer til 74 usynlige medarbejdere
På Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune, havde gravide medarbejdere 32.683 graviditetsbetingede sygefraværsdage i 2016. Det svarer sammenlagt til 74 årsværk. Alene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der med 10.000 ansatte er landets største sundhedsforvaltning, havde medarbejderne i 2017 8.079 graviditetsbetingede sygefraværsdage, svarende til 31 årsværk.

De mange sygedage koster statskassen dyrt. Det er nemlig staten som skal give refusion til kommunerne, når  offentligt ansatte sygemelder sig på grund af smerter og gener under graviditeten.

En trediedel kan udgås
Erfaringer fra Norge viser, at man ved at tilknytte en jordemoder, der kan rådgive og hjælpe de gravide, kan undgå op til en tredjedel af sygefraværet. Ifølge Jordemoderforeningen er sygefravær blandt gravide et stigende problem, som jordemødre kan være med til at løse:

”Jordemoderen kan hjælpe de gravide med at skelne mellem de helt normale gener, som en graviditet ofte giver, og symptomer, som man skal være mere opmærksom på. Når jordemoderen møder den gravide ude på hendes arbejdsplads, er der de bedste muligheder for både at tilrettelægge et forløb ud fra hendes jobsituation, men også for at være med til at styrke dialogen med ledelsen om at skabe de bedste rammer for at undgå sygemelding”, siger formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

”Vi har flere medarbejdergrupper som køkken-, rengøring- og SOSU-personale, der foretager tunge løft. Ved at hjælpe dem med at tilpasse deres arbejdsdag, så de undgår smerter og gener, kommer det både den gravide, arbejdspladsen og borgerne i København til gode”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Fakta om projektet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Alle gravide tilbydes en samtale med en jordemoder, når graviditeten er kendt. Samtalen skal sikre, at den gravide tidligt bliver opmærksom på at begyndende gener skal adresses i opløbet.
Jordemoderen vil typisk stå for 3-4 konsultationer, hvor der tilpasses individuelle forløb tilpasset den enkeltes behov og arbejdsopgaver. Det indebærer bl.a. øvelser til selvtræning.
Jordemoderen vil foretage arbejdspladsbesøg med henblik på henvisning til konkret ergonomisk rådgivning.
Al hjælpe med bevilling af hjælpemidler, der kan afhjælpe graviditetsrelaterede udfordringer.
Der vil være kontakt mellem jordemoderen og den gravides leder for at sikre bedst mulige tilpasning af arbejdsopgaver til den gravides ressourcer.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews