Pladsanvisning bliver digital
• Pladsanvisningen i København bliver næste år erstattet af et digitalt book-selv-system, hvor forældre selv skal booke en vuggestue- og børnehaveplads
I det nye digitale bookingsystem ’Book en plads’ kan forældrene se hvilke institutioner, der har en ledig plads i den periode, forældrene har brug for pasning. Forældrene kan derefter booke en af de ledige pladser, og så er de efterfølgende sikre på at få pladsen. Forældrene kan kun booke én plads.
Det betyder, at der ikke længere bliver muligt at skrive sig på en venteliste til en bestemt institution. Forældre kan dog stadig rykke datoen for, hvornår de har behov for pasning i håbet om, at der er en ledig plads i favoritinstitutionen.
’Book en plads’ forventes at træde i kraft i slutningen af 2017 eller starten af 2018.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 4150