torsdag 21 juni 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Comedy i Kulturhuset på Bryggen

comedyComedyklubben og Kulturhuset Islands Brygge præsenterer standup comedy

Onsdag 30. maj kl. 20 er der latter i luften, hvis man vælger Salen i Kulturhuset Islands Brygge frem for det lune forårsvejr. Denne aften bydes der på standup leveret af Sanne Søndergaard, Jacob Tingleff og Morten Wichmann. Aftenens vært er Valdemar Pustelnik.

Som en frontkæmper, når det kommer til feminisme i Danmark, har Sanne Søndergaard vist, hvordan det godt kan være sjovt at kæmpe for kvinders rettigheder. Det har resulteret i flere soloshows og optræden både som debattør og som komiker. Det er som regel i begge funktioner, at Sanne Søndergaard præsenterer sit show; det er politisk, grænsesøgende og rigtig sjovt.

Jacob Tingleff leverer ikke stand-up i metermål. Med ham er man sikret et show, der byder på skæve vinkler, filosofiske betragtninger over livet og et dybere kig ned i den politiske petriskål. Jacob TIngleffs seneste show "Ulige Uger", turnerede over hele landet og kan nu findes på dvd.

Morten Wichmann blev for alvor landskendt gennem TV2 Zulus 4. omgang af Comedy Fight Club. I marts 2011 startede han podcastet Fup i farvandet med Comedy Fight Club kollegaen Mikkel Malmberg. Siden har han etableret sig som en af den danske stand-up scenes skarpeste hjerner og leverer jokes i høj kaliber.

De forskellige indslag styres af aftenens vært, der som nævnt er Valdemar Pustelnik. Dørene åbnes kl. 19.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

euronews