Copenhagen Lions konkurs: Bortvist fra skøjtehallen

skoejtehal juniorkampIshockey- og skøjteklubben Copenhagen Lions blev igår erkæret konkurs ved Sø- og Handelsretten. Københavns Kommune har inddraget klubbens skøjtetid i Ørestad Skøjtehal med øjeblikkelig virkning. Udstyr ogh værdier er fjernet fra hallen efter konkurserklæringen

Danmarks Ishockey Union (DIU) fortæller om konkursen på sin hjemmeside, og oplyser at unionen trækker københavnerklubbens hold fra alle turneringer.

»Alle fremtidige kampe med Copenhagen Lions er derfor aflyst,« lyder meldingen fra DIU.

Samtidig har bestyrelsen i Copenhagen Lions har fået at vide af Københavns Kommune, at klubben "ikke længere har adgang til offentlige faciliteter, idet foreningen ikke kan opretholde sin godkendelse som folkeoplysende forening".

»Med andre ord er istiden i Ørestad Skøjtehal hermed også med øjeblikkelig virkning inddraget,« forklares det.

Sø- og Handelsretten har udpeget advokat Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma som kurator.

Og kuratoren, der skal sørge for mindst muligt tab for kreditorerne, melder allerede om problemer i konkursboet.

»Kurator har fra en række kilder fået oplysninger om tyverier af aktiver i perioden op til konkursen. Hele førsteholdets udstyr var ifølge oplysninger fra medlemmer til stede i hallen i fredags til kampen mod Rødovre, som blev aflyst. Ved kurators besigtigelse straks efter konkursen var udstyret væk, og en del af lokalerne fremstod 'ribbede',« lyder det i en fælles udtalelse fra DIU og kurator.

Kurator har orienteret Københavns Politi om situationen og håber, at oplysninger fra klubbens medlemmer og andre kan bringe aktiverne tilbage.

»Det er kurators håb, at der er tale om en misforståelse, og at nogle personer har fjernet aktiverne for netop at beskytte mod tyveri, og at disse personer vil udlevere aktiverne til kurator i løbet af de nærmeste dage,« lyder det fra kurator.

Copenhagen Lions har i en måned haft en midlertidig bestyrelse, som skulle udarbejde et manglende årsregnskab og vurdere om klubben kunne fortsætte. Det kan klubben ikke. Ifølge Ørestad Avis' oplysninger har Copenhagen Lions oparbejdet et underskud på omkring 1,6 mio. kroner.

To andre klubber er allerede aktive i Ørestad Skøjtehal. Det er hhv. Copenhagen Falcons (ishockey) og Ørestad Skøjteklub (kunstskøjteløb). Og 23. januar åbnede tilmeldingen til endnu en klub i Ørestad Skøjtehal: Ørestad Skøjte- og Ishockeyklub, som man kan læse mere på på https://www.facebook.com/oesik/. Klubben skriver, at den allerede har 99 medlemmer, og primært henvender sig til børn og unge. Det er forældre fra Copenhagen Lions, som har dannet foreningen.

Forud for konkurs og lukning har der været mange problemer i samarbejdet mellem Lions og kommunen:

  Ny klub for kunstskøjteløberne
... res børn - har trænet skøjteløb i Copenhagen Lions kunstskøjteafdeling. Men nu vil vi have vores egen klub", siger Henrich Dahlgren, som er formand for Ørestad Skøjteklub. Træner opsagt i Lions Den kon ...Oprettet: 24. januar 2018.

Lions truet med at blive smidt ud af skøjtehallen
Folkeoplysningsudvalget stiller Copenhagen Lions ultimatum. Foreningen får inddraget alle træningstider i Ørestad Skøjtehal, hvis den ikke inden 1. februar har afholdt ny generalforsamling, foretaget  ...Oprettet: 15. december 2017.

Udvalg truer med at smide Copenhagen Lions helt ud af skøjtehallen
Folkeoplysningsudvalget stiller Copenhagen Lions ultimatum. Foreningen får inddraget alle træningstider i Ørestad Skøjtehal, hvis den ikke inden 1. februar har afholdt ny generalforsamling, foretaget  ...Oprettet: 7. december 2017.

Ny ishockeyklub rykker ind i skøjtehallen  Stor forvirring, da Copenhagen Lions 'lukkede' Ørestad Skøjtehal lige før efterårsferien. Kommunen genåbnede offentligt skøjteløb i mandags 16. oktober • "Ørestad Skøjtehal lukker ned for enhver fo ...Oprettet: 19. oktober 20176.

Revisionsrapport kritiserer både ishockeyklub og forvaltning
På et ekstraordinært møde i Kultur- og Fritidsudvalget blev Copenhagen Lions fyret endegyldgit som driftsoperatør af Ørestad Skøjtehal. Baggrunden var en dugfrisk revisionsrapport, som pegede på flere  ...Oprettet: 5. oktober 2017.

Politisk udvalg i krisemøde om Ørestad Skøjtehal
Kultur- og Fritidsudvalget holder torsdag et usædvanligt ekstraordinært møde, hvor Copenhagen Lions driftsaftale for Ørestad Skøjtehal er eneste punkt på dagsordenen • Kultur- og Fritidsudvalget m ...Oprettet: 20. september 2017.

Ishockeyklub og kommune igen i dialog  Næstformand i Copenhagen Lions tror på, at foreningen igen kan få driftsaftalen for Ørestad Skøjtehal, efter at misforståelser bliver ryddet af vejen  • Det kom som en stor overraskelse for foreningen  ...Oprettet: 9. september 2017

ørestad skøjtehal, copenhagen lions

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 5112

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk