Udvalg skal godkende nye stier ud til fælleden

byfaelled arena 0726Naturstyrelsen har nu ansøgt Københavns Kommune om at få lov til at anlægge to grusstier mellem Arenakvarteret og Kanonvej, ved lågen ud til fælleden.

Stierne skal være med til at beskytte naturen. I dag bliver græs og jordbund trådt ned af de mange som går mellem Ørestad og fælleden. Så snart de selvtrådte stier bliver sumpede, søger de gående udenom, og dermed bliver endnu mere græs og siv trådt ned.

Kommunen skal give dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget 21. juni. Forvaltningen indstiller, at dispensationen gives.

De nye stier skal have en bredde på 1,5 m og længde på henholdsvis 206 meter og 186 m.

traedesti kanonvej andreas kirkeskovLÆS OGSÅ: 
Søen og vandløbet ud til Kanonvej skal fjernes
Nye grusstier ved paddedammen

Området for enden af Byfælleden har været omstridt.  By og Havn anlagde i en mindre sø og et vandløb, men skal nu fjerne søen og vandløbet, efter krav fra Danmarks Naturfredningsforening, som indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stierne har naturfredningsforeningen ikke noget imod. Det viser høringsfasen, hvor der ikke er kommet indsigelser fra naturorganisationerne.

arenakvarteret, kalvebod fælled, Naturpark Amager, byfælleden

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3027

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk