lørdag 7 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Ferring vokser

Ferringtårnet får snart to mindre søskende, når ejendomsselskabet Nordporten går i gang med projektet »De Tre Tårne« ved Kay Fiskers Plads. Selskabet har fået tilladelse til udvidelsen af Københavns Kommune.

Selskabet forventer at gå i gang med byggeriet i år, oplyser Bo Henriksson fra det svenske ejendomsselskab, som ejer Ferringbygningen og står for udvidelsen.
Henning Larsen Architects har tegnet det nye kompleks. En ny, sort, tre-etagers stålbygning opføres ud til Kay Fiskers Plads. Bygningen forhøjes med to overbygninger i forskellig højde. Den højeste bliver på otte etager.

Ingen høring
Alle naboejendomme til det nye byggeri er blevet orienteret om planerne af Københavns Kommune. Nordporten har fået dis-
pensation fra de tilladte byggehøjder ud til kanalen. Men dispensationerne er ikke af et omfang, der giver anledning til at gennemføre en høringsfase, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen.

Minicenter
De Tre Tårne bliver en byejendom med liberale erhverv, café og butikker. Her kan Ørestad få sin første tandlæge og kiropraktor. I gadeplan vil man finde café og måske en blomsterhandel?

Ditte Hartvig Bak ansat i UNICEF

Ditte Hartvig Bak (36), som bor på Kornskyldvej, er 1. oktober ansat som ny kommunikationsmedarbejder hos UNICEF Danmark. Hun er kommunikationsuddannet fra Roskilde Universitets Center og IT Universitetet i København, og kommer fra en stilling som selvstændig kommunikationsrådgiver i sit eget firma Web & Write.


Tidligere har hun været kommunikationsmedarbejder i Mødrehjælpen og pressemedarbejder i Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling på Christiansborg. I disse jobs har Ditte arbejdet med praktisk og strategisk kommunikation.

Golfbane forsinkes af regelbrud

Indvielsen af den store internatinale 18 hullers golfbane på Royal Golf Center bliver forsinket.

Anlægsarbejdet har været standset siden juni måned efter krav fra Jægersborg Skov-distrikt, som mener at den tilladte terrænhøjde for banen er overskredet »væsentligt«. Royal Golf Center har nu søgt om dispensation fra højdereglerne hos Københavns Kommune.

Skovrider Claus Waage fra Jægersborg Skovdistrikt udtalte på det seneste brugerrådsmøde i skovdistriktet 20. september, at distriktet som udgangspunkt ikke har nogen indvendinger mod, at terrænhøjden bliver højere end forudsat i lokalplanen – når blot de nødvendige tilladelser er indhentet.

Nej tak til Ørestad-børn

Skolebestyrelsen på Skolen ved Islands Brygge er direkte imod, at børn fra Ørestad og nabo-områder skal gå i midlertidige Ørestad-klasser på skolen. "Forældre og personale er nedslidte" skriver bestyrelsen blandt andet. Planen gennemføres alligevel Læs mere ... Ørestad

Udlandsdanskere i Ørestad

Står din nabolejlighed i Øre-stad City tom i lange perioder? Så er den måske solgt til en udlandsdansker. Et smuthul i planloven har i hvert fald fået ejendomsmæglere til at sælge lejligheder i Ørestad City »uden bopælspligt«.

ImageWinnie Larsen-Jensen er løsgænger i Borgerrepræsentatio-nen, tidligere socialdemokrat og amagerkaner. Hun ser jævnligt annoncer for nye boliger, som sælges uden bopælspligt. Blandt andet på Edvard Thomsens Vej og på C.F. Møllers Allé i Ørestad City.
- Det kan ikke være rigtigt at Ørestad skal blive en ferieby, området bliver menneskedødt, der er jo ikke for meget liv i Øre-stad i forvejen, siger Winnie Larsen-Jensen.

Ikke krav om helårsbeboelse
For et år siden bad hun om en redegørelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Redegørelsen er først kommet nu. Den viser, at det godt kan lade sig at have en bolig i Ørestad City, uden at bo der hele året.
Siden 2001 har et flertal i Borgerrepræsentationen ellers været enige om, at alle boliger i København skal være beboet af skattebetalende københavnere hele året.
Men lokalplanen for lejlighederne på Edvard Thomsens Vej og på C.F. Møllers Allé er ved-taget før kommunens stop for udlandsdanskere. De to veje er udlagt til »boliger og serviceerhverv«.
Der er ikke krav om, at boligerne skal være helårsboliger. Den status får de først, når adressen er tilmeldt folkeregisteret.

Hul mellem to love
Uden tilmelding er boligen ikke omfattet af boligregulerings-loven. Og så kan kommunen ikke bestemme, om boligen skal være helårsbolig eller feriebolig. Det ser således ud til, at ejen-domsmæglerne har udnyttet et hul mellem planloven og boligreguleringsloven. Så længe udlandsdanskerne ikke tilmelder sig folkeregisteret, kan de have en lejlighed stående i Ørestad City, som kun bruges få uger om året.

Ministerium spurgt til råds
Forvaltningen har rådført sig med Miljøministeriet i sagen. Det har vist sig, at der ikke er nogen praksis, hvad angår definitionen af begrebet »helårsboliger« i planlovens forstand.
Ministeriet har oplyst, at man ikke kan stille krav om folke-registertilmelding i en lokalplan. Man kan godt stille krav om helårsbeboelse i en ny lokalplan, men ikke i en lokalplan, som allerede er vedtaget.
HVIS en lejlighed er tilmeldt folkeregisteret er sagen klar. Så er der tale om en helårsbolig. Det betyder at man skal sove i bolig-en  mere end halvdelen af året.
Københavns Kommune har bedt Miljøministeriet om en yderligere fortolkning af reglerne.

ImageUklare regler
- Jeg synes at redegørelsen er »goddag mand økseskaft«, siger Winnie Larsen-Jensen, som nu vil tage sagen op i Teknik- og Miljøudvalget.
- Det er som om, at embedsmændene siger, at der ikke rigtigt er noget at gøre ved det. Det kan godt være at der står tomme lejligheder flere steder i byen. Men jeg vil bo i en by med liv, ikke en ferieby. Og sådan skal det også være i Ørestad, siger Winnie Larsen-Jensen.

Første Ørestads-sang

Image1.g.'erne på Ørestad Gymnasium skrev en sang under deres introforløb. Ørestad Avis har fået fingre i teksten

"Ørens" tradition, den kendes ikk’ af nogen. For Ørestaden, det er vores projekt. Vi er nogle af dem, som lærerne ikk’ vil glem’. Vi banker Ørestaden
op i top ti.

Sådan synger 1.g.'erne på Ørestad Gymnasium i den nok første sang, der nogensinde er skrevet om Ørestad. Ørestad Avis har fisket teksten frem fra gymnasiets omfangsrige og brogede hjemmeside. Vi savner nu kun en lydfil, så man kan høre sangen live. Billedet er også fra hjemmesiden. Under kulturfestivalen blev det første digt om Ørestad i øvrigt til, også på Ørestad Gymnasium.

Ørestads sang

Mel.: Green Days ”Basket Case”


1) Nu følges vi ad
Til det nye Ørestad
Vi er årgang et
Og det er sgu for fedt.
Et nyt sted er vor plads
Hvor vi skal gi’ den gas
Med massevis af timer
Med tant og med fjas

Omkvæd:
For her på Øren er her fedt
Vi ta’r på Bryggen og drikker lidt
For stedet det er her
Det her det fede sker
For her på Øren ka’ vi bare lidt mer…

{sidebar id=2}2) Ørens tradition
Den kendes ikk’ af nogen
For Ørestaden
det er vores projekt
Vi er nogle af dem
Som lærerne ikk’ vil glem’
Vi banker Ørestaden
op i top ti

Omkvæd:
For her på Øren er her fedt
Vi ta’r på Bryggen og drikker lidt
For stedet det er her
Det her det fede sker
For her på Øren ka’ vi bare lidt mer…

3) Vores skole styr
Med hotte babes og fyr’
Hvis du er hypokonder
Skriv det på Fronter
Ingen stress og jag
Trods vi har mange fag
Ingen sammenbrud
Kun vor’s overskud

Omkvæd:
For her på Øren er her fedt
Vi ta’r på Bryggen og drikker lidt
For stedet det er her
Det her det fede sker
For her på Øren ka’ vi bare lidt mer…

4) Det kan være svært
At få det hele lært
Men vi skal huske på
At vi har et mål at nå
For på Ørestad vi går
Og lærdom nok vi får
Så om tre år vil vi få
Studenterhuen på

Omkvæd:
For her på Øren er her fedt
Vi ta’r på Bryggen og drikker lidt
For stedet det er her
Det her det fede sker
For her på Øren ka’ vi bare lidt mer…


BIG HOUSE på vej i Ørestad Syd

BIG HOUSE konsortiet går imod strømmen og sætter byggeriet af 500 boliger i gang. Overborgmesteren deltog ved første spadestik i mandags.

Image De første beboere forventes at kunne flytte ind i BIG HOUSE i begyndelsen af 2010. Projektet har en samlet værdi af cirka 1.5 mia. kroner og bliver et af de største boligbyggerier i Danmark i nyere tid. Mod sædvane i branchen har konsortiet valgt at igangsætte byggeriet før boligerne sættes til salg.

BIG HOUSE bygges ved siden af boligprojektet Stævnen lige ud til Kalvebod Fælled og bliver på i alt 50.000 m2 boliger og 10.000 m2 erhverv. Et næsten en kilometer langt stisystem skal binde det store byggeri sammen.

De cirka 500 boliger kommer til at bestå af tårnlejligheder, familieorienterede "town houses", små og store lejligheder og eksklusive penthouses i alle prisklasser. For eksempel vil ejerlejlighederne fra 46 m2 til 170 m2 koste fra 1.175 mio. kroner og opefter. BIG HOUSE indeholder også 30-35 boliger, som udlejes i 15 år til særligt lave priser. Boligerne vil ikke adskille sig fra de øvrige boliger og vil være spredt rundt omkring i huset. Der er ikke tale om de såkaldt Billige Boliger fra Københavns Kommune , som der på et tidspunkt var på tale at opføre nogle af i Ørestad. Men derfor er overborgmester Ritt Bjerregaard alligevel glad for initiativet.

- Det er et tegn på, at også byggesektoren tager bestik af de politiske signaler, der kommer fra København. At der kommer billige boliger, er nødvendigt for diversiteten i Ørestad og for København, der har brug for at kunne tilbyde boliger til alle. Det er enestående, at der er reserveret boliger til almindelige mennesker i et eksklusivt og arkitektonisk meget spændende byggeri som BIG HOUSE, sagde overborgmester Ritt Bjerregaard da hun var med til at tage første spadestik til byggeriet mandag den 8. oktober.

Image

Image
Arkitekt Bjarke Ingels ved sit hidtil største projekt. Hans tegnestue BIG har også tegnet et boligprojekt til "Moskegrunden" i Njalsgade med 1000 boliger. (Fotos: Mark, Lindberg & Partners).
Konsortiet bag BIG HOUSE består af Ejendomsselskabet St. Frederikslund A/S, Dansk Olie Kompagni A/S og Høpfner A/S. Byggeriets arkitekt er Bjarke Ingels. Konsortiet og arkitekten har tidligere stået bag opførelsen af VM Husene og VM Bjerget i Ørestad City.

- Vi har en stærk tiltro til, at markedet er parat til boliger i en unik arkitektonisk kvalitet - til priser som kan betales. Det bliver et hus, hvor enhver har mulighed for at finde noget som tiltaler dem; hyggelige haver, spektakulære udsigter, private tagterrasser og direkte adgang til naturen på Kalvebod Fælled, siger Per Høpfner fra konsortiet.

{sidebar id=2}BIG HOUSE er det andet boligbyggeri, der igangsættes i Ørestad Syd i 2007. Det første var Stævnen , som bygges af Sjælsøgruppen. Andre bygherrer i Ørestad Syd er skeptiske over for udviklingen på boligmarkedet, og har krævet at Ørestadsselskabet slækker på kvalitetskravene til byggerierne, så det bliver billigere at bygge i bydelen.

BIG HOUSEs hjemmeside

BIG HOUSE illustrationer

Om Ørestad Syd


Cykel-kaos ved DR

ImageDe ansatte i DR-Byen er ivrige cyklister, men det kniber med cykelparkeringspladser Læs mere ... Ørestad

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme