Bæredygtighed, der kan måles

Bæredygtighed skal kunne måles. By & Havn er godt i gang med sin nye bæredygtighedsstrategi, som sætter fokus på flere af FN’s Verdensmål. En årlig rapport skal med tørre tal fortælle, om målene nås og hvordan udviklingen går.

•  “Vi skal have data, og vi skal kunne måle os selv.”

Sådan tænkte ledelsen i By & Havn for tre år siden, da de besluttede at lave en bæredygtighedsstrategi. Forinden var selskabet begyndt at stille krav til sine kunder om DGNB certificering af deres byggeprojekter. Det blev fulgt op af krav omDNGB certificering af By & Havns egne byudviklingsprojekter. 

“Da vi havde valgt at bruge DGNB-standarden både eksternt og internt, spurgte vi os selv: Hvor er vi nu? Hvilke kriterier for bæredygtighed er de vigtigste for os? Vi ønskede at gøre bæredygtighed til et målbart redskab," fortæller Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

En af By & Havns kerneopgaver er at genbruge Københavns tomme arealer og bygge bæredygtige boliger til de mange nuværende og kommende københavnere.

“For 30-40 år siden blev byen udvidet med parcelhusområder i forstæderne. Og det kostede på bæredygtighedsregnskabet, i form af ny infrastruktur, og transport baseret på biler. I dag udnytter vi så vidt muligt den eksisterende infrastruktur og energiforsyning. Kerneopgaven er bæredygtig, og det skal vi kunne dokumentere,” forklarer hun.

Best practice analyse

Derfor blev konsulentfirmaet ARUP sat til at foretage en best practice analyse, som sammenlignede tre boligkvarterer: Århusgadekvarteret i Nordhavn, Arenakvarteret i Ørestad og et parcelhuskvarter i Hillerød. Områderne blev målt på deres energieffektivitet, ressourceforbrug, transport, byliv og natur. 

Analysen viste, at Århusgadekvarteret i Nordhavn er det mest bæredygtige byggeri, efterfulgt af Arenakvarteret. Det traditionelle parcelhuskvarter er mindst bæredygtigt.

På baggrund af analysen har By & Havn udvalgt fem af FN’s verdensmål, samt 8 underliggende delmål, hvor selskabet virkelig kan gøre en forskel for miljø og klima. De fem mål er energieffektivitet, grøn mobilitet, bynatur, ressourceeffektivitet samt fællesskab og byliv. Herunder findes der 16 indikatorer, dvs. data og målinger, som kan vise om man bevæger sig i den rigtige retning.

Fremover vil der blive lavet nye analyser af By & Havns bæredygtighed på output-siden, og de bliver præsenteret i en ny årlig publikation, bæredygtighedsrapporten ‘Tal Om By & Havn’.

“Rapporten skal vise, hvordan vi faktisk leverer på bæredygtighed. Nu har vi endelig nogle tal på, hvad der virker. Når Århusgadekvarteret er mere bæredygtigt på de fleste parametre, viser det jo at vi har lært noget, siden vi udviklede Arenakvarteret i Ørestad, og det viser, at den tætte by for alvor kan levere på bæredygtighedsfronten,” siger Anne Skovbro.

Global Compact

By & Havn er også medlem af FN’s Global Compact program, som har opstillet 10 principper for virksomheders arbejde med miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption. Global Compact er det bærende element i virksomhedens CSR-rapport fra sidste år. Især er der fokus på arbejdet med miljø og klima. For eksempel vil By & Havn nu foretage sys-tematiske vurderinger af alle projekters bæredygtighed.

“Med Global Compact går vi ind i maskinrummet. CSR rapporten skal sikre, at vi har styr på vores politikker, og at vi har målene for øje i det daglige arbejde. Vi har nu en lang en checkliste, hvor vi følger status for de bæredygtige projekter”, siger Anne Skovbro.

Modstridende verdensmål

Hun er bevidst om, at konkrete projekter kan have modstridende bæredygtighedsmål. For eksempel i forbindelse med ændringen af byudviklingsprojektet på Amager Fælled. Da man politisk besluttede at flytte projektet længere ind på fælleden, var det samtidig en beslutning om at opprioritere biodiversiteten, og nedprioritere den grønne mobilitet. 

“Boligerne ligger så langt væk fra metroen nu, at vi må forvente at det kan gå ud over metroanvendelsen. Man kan sige at biodiversiteten vandt over den grønne mobilitet. Det bør man altid drøfte grundigt. Hvad taber vi, og hvad kan vi vinde tilbage i form af andre bæredygtighedsgevinster? Derfor har vi arbejdet med at udvikle stisystemer hen til metroen, naturen flettes ind mellem husene, og hele bydelen opføres i træ,” siger Anne Skovbro.

En anden udfordring kan være selskabets lange planlægningshorisont for byudvikling.

“Det tager tid at udvikle bæredygtig by. I 2008, lang tid før jeg sad i denne stol, var jeg med at udvikle Århusgadekvarteret som CO2-neutralt bykvarter - det er 12 år siden - og vi kan først nu gå ind og måle på, om visionerne fra dengang står mål med virkeligheden.” 

Bæredygtighed er også ‘kedeligt’

“En anden udfordring for By & Havn er at nogle af de allervigtigste bæredygtighedsmål er ret ‘kedelige’.

“De handler f.eks. om nogle rør nede i jorden, som fordeler fjernvarme eller leder spildevand væk. Det er her, at den høje energieffektivitet bliver opnået. I forhold til en villa i Valby, er det jo langt mere bæredygtigt at bo i en lejlighed i Ørestad og bruge metro eller cykel til daglig.”

“Så beboerne i Ørestad og i Nordhavn burde gå rundt og klappe hinanden og sig selv på skuldrene. De er bor og lever meget klimavenligt,” siger Anne Skovbro.

Bellakvarter er officielt bæredygtig

Sådan arbejder HOFOR med bæredygtighed i biomasseindkøb

Vejlandskvarteret kan blive landets mest bæredygtige

FN blåstempler Ørestad-råd om bæredygtighed

Bæredygtigt bofællesskab i Ørestad Syd vil have færre p-pladser