Amager Fælled og Folkesundheden

• I den verserende debat om Amager Fælled bliver behovet for flere boliger ofte stillet i modsætning til naturbevarelse. Det kan godt være, at der vokser nogle sjældne planter på Amager Fælleds gamle strandeng, men de skal ikke stå i vejen for boliger til københavnerne – må man forstå

Ingen tvivl om, at det at have tag over hovedet er et basalt menneskeligt behov. Spørgsmålet er bare, om boligbehovet bør koste os et af de allersidste oprindelige naturområder i kommunen? I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at også fri og ubesværet adgang til naturen skal anerkendes som et fundamentalt behov. Danskerne står over for betydelige sociale og helbredsmæssige udfordringer, såsom overvægt, mentale helbredsproblemer, social eksklusion samt luft- og støjforurening. Mange undersøgelser viser, at sundhed og velvære er forbundet med adgang til grønne områder. Blandt danskere, der bor højst 300 meter fra et grønt område, er der væsentligt lavere forekomst af overvægt og højere forekomst af intensiv fysisk træning end blandt folk, der har længere end 1 km til nærmeste grønne område. Også det mentale helbred har godt af ophold i det grønne – især naturområder med rig biodiversitet, som f. eks. Strandengen på Amager Fælled.

Men flere og flere undersøgelser viser også en forbindelse mellem social/ sundhedsmæssig ulighed og adgang til naturen. Især byboers adgang til natur er ofte bestemt af deres økonomiske ressourcer. Mangel på natur er forbundet med faktorer som overvægt, mentale helbredsproblemer og højere dødelighed.

Til gengæld er det at bo i bydele med grønne åndehuller en faktor, der i betydelig grad mindsker indkomstrelaterede sociale/sundhedsmæssige uligheder og således kan modvirke konsekvenserne af fattigdom. Grønne områder er også en vigtig faktor, når det handler om at få en oplevelse af tilhørsforhold og ejerskab til stedet, hvor man bor. At møde sin nabo i det lokale naturområde kan bidrage til at opbygge fortrolighed og fællesskabsfølelse, og det skaber grundlag for fremtidigt engagement. Som andre dele af byen er områderne omkring Amager Fælled tæt bebyggede og befolket af mennesker fra alle samfundslag – også de mindre privilegerede. Folk, der er vokset op i f. eks. Urbanplanen, fortæller at den frie adgang til Fælleden – herunder Strandengen – gav en fornemmelse af frihed og overskud, som har haft stor betydning for deres personlige udvikling.

Det bliver desuden mere og mere almindeligt at bruge naturen terapeutisk. Aktiviteter i naturen øger den subjektive oplevelse af velvære, og dette er særligt tydeligt hos mennesker med psykiske problemer. På Digevej – få minutters gang fra Strandengen – ligger Psykiatrisk Center Amager med over 100 sengepladser samt ambulante behandlingstilbud. Her bruger de Fælleden fast til ture og aktiviteter med patienterne, og det er både patienter og personale glade for. Hvis planerne om at bebygge Strandengen bliver til virkelighed, vil resultatet blive en forringelse – ikke alene kvantitativt, men også og i særdeleshed kvalitativt – af Amager Fælled som naturområde. Så hvad vil mon være til størst gavn for folkesundheden og fællesskabet? At Strandengens urnatur får lov at bestå – eller at den må vige pladsen for nye boliger, som med politisk snilde og vilje kunne placeres andetsteds?