Mere plads til børn og leg i Ørestad Syd
Ørestad er en bydel med mange børn. Der er tæt på naturen, men der er også brug for udeareal til vores skoler og daginstitutioner.
Desværre er nogle daginstitutioner presset ind på et alt for lille areal og det gør at legepladserne er for små.
Et eksempel på dette er Børnehuset 8Tallet, hvor legepladsen er alt for lille i forhold til det antal børn som går i institutionen. Derfor vil Venstre gå til de kommende budgetforhandlinger på rådhuset med et ønske om at finde midler til at udvide legepladsen.
Plads til leg udenfor er noget vi bør prioritere både i forhold til eksisterende institutioner, men også i forhold til de nye som bygges.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 2814