Naturcenter får nyt Friluftshus

naturcenter_vestamagerI det kommende vinterhalvår bygges der et nyt friluftshus  på Naturcenter Vestamager

• I Friluftshuset samles naturinformation, offentlig naturvejledning og udleje af udleje af cykler, rulleskøjter, båludstyr og brændesalg m.m.

To af de eksisterende huse - Aktivitetshuset og Udstillingshuset - bliver forbundet med et stort halvtag og samlet til en enhed, som bliver ny hovedbygning på naturcenteret.

Her kan man få information om alt fra spændende udflugtsmål, ledige lejrpladser, høre om sidste opdagelse af spændende fugle, sommerfugle, svampe eller lignede. Og der kan lånes udstyr til at gå på opdagelse i vandhullet eller holde børnefødselsdag omkring bålet m.m..

Herfra udgår også guidede udflugter. Det kan være en tur i fårefolden, hvor der skal fodres eller tælles nyfødte lam eller det kan være en længere cykeltur til Klydesøreservatets nye fugletårne. Det ny Friluftshus forventes at stå klar til april 2013. Læs om projektet på www.Naturcentervestamager.dk

Tag en tur i fårefolden

Rigtig mange børnegrupper kommer forbi naturcenteret for at opleve hønsene. P.gr.af ombygningen har vi midlertidigt nedlagt hønseholdet. Istedet kunne det være en idé at opleve fårene, som går lige syd for naturcenteret. I den kolde tid, hvor der ikke er meget grønt at spise, fodres fårene hver dag. Lige nu sørger en prægtig vædder for, at der kommer nye små lam til foråret. Vædderen servicerer alene cirka 40 moderfår...

De mange gæster på naturcentret gør det nødvendigt at udvide.

Der er masser at se på i fårefolden, nu hvor hønsegården er lukket.

natur, naturcenter amager

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4280

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk