• Henriette Kragh Jacobsen
  • Kultur

BIBIANA bag ny event på Bogforum

pauline drasbaek bogforum 2014De knap 30.000 gæster ved året Bogforum i Bella Center kunne for første gang opleve 'Dansk Børneillustrations Biennale'. Et nyt initiativ, som uddeler en pris til børnebogsillustratorer. BIBIANA Danmark, der har adresse i Ørestad, er initiativtager til prisen

Opgaven til illustratorerne var at fortolke en humanitær organisations værdisæt til børn. Emnet for denne første biennale er formuleret i samarbejde med Mødrehjælpen og deltagerne har illustreret de to sætninger: ”Vold er ikke en løsning – heller ikke i hjemmet” og ”Alle børn har ret til en tryg og kærlig opvækst”.

Vinderen af den første pris gik til den unge Pauline Drasbæk, der ud over æren modtog en check på 25.000 kr. Hun fik overrakt Biennalens førstepris af Martine Norting er Leder af Dansk Børneillustrations Biennale, illustrator, formand for Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, og bestyrelsesmedlem i IBBY – Selskabet for Børnelitteratur (foto).

Der var åbningstale ved Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening, og prisoverrækkelse med Mads Roke Clausen, direktør for Mødrehjælpen. Biennalen vil udstille de 13 top-nominerede professionelle illustratorers værker hos BIBIANA Danmark, Ørestads Boulevard 55B, før den tager på rejse rundt i hele landet i 2015. Til den omrejsende udstilling bliver der udarbejdet gratis undervisningsmateriale til brug for alle Danmarks skoler.

Biennalen havde også et omfattende program med workshops for børn og et mini-seminar på Børnescenen.

Janne Bech fra BIBIANA Danmark var synligt glad for de mange gæster, der valgte at se biennalens udstilling med de nomirede illustratorers tegninger.

”Jeg har været med til at udvikle og søge finansiering til dette tiltag, som lever fuldt op til vores intention om at udbrede kendskabet til illustratorer af børnebøger både i Danmark og på internationalt plan. Til det aktuelle emne hører undervisningsmateriale til folkeskolen og vi kan også tilbyde en underviser, da vi har en lærer med særligt kendskab til børnebøger ansat. ”

Pionerånd i Ørestad
BIBIANA Danmark, der udvikler udstillinger, lærings- og udstillingskoncepter, flyttede til Bjerget i Ørestad for tre år siden, og det var et helt bevidst valg.
”Vi er så glade for at være her”, siger Janne Bech. ”Der er en særlig pionerånd over et nyt bykvarter som dette, og det passer fint til vores tanker om at stimulere børns fantasi og nysgerrighed. Vi har et godt samarbejde med blandt andet Fields, hvor vi igen til januar udstiller nogle af de bedste børnebogsillustrationer”.

jussi adler olsen bogforum 2014Forfatteren Jussi Adler Olsen var populær blandt især de kvindelige læsere.Flere rekorder på årets BogForum i Bella Center
BogForum i Bella Center trak i år flere end 29.000 besøgende til Ørestad. Det er endnu engang et rekordstort antal gæster, der er blevet plads til, siden BogForum for to år siden flyttede hertil. De mange gæster kom for at besøge i alt 189 stande og opleve 745 optrædende forfattere.

Årets BogForum blev fredag formiddag 8. november åbnet med en tale af Jussi Adler Olsen, som også viste sig at være en af bogmessens store trækplastre. Der var efterfølgende en flere hundrede meter lang kø af håbefulde læsere, der ønskede at erhverve en signeret bog af den populære forfatter.

thomas rydahl bogforum 2014Årets debutantpris
Debutantprisen gik dette år til forfatteren Thomas Rydahl, der senest har skrevet romanen ”Eremitten”, som allerede er solgt til 10 lande. Han gav i sin takketale udtryk for, at han opfattede prisen som en anerkendelse, og at han mere følte det som en flidspræmie end en pris for at debutere. Den 40-årige Thomas Rydahl har nemlig skrevet, siden han som 17-årig vandt en novellekonkurrence, og det er mere end 15 år siden, han tog en uddannelse på Forfatterskolen. Han afsluttede sin tale med et råd til forfatterspirer: ”Bliv ved. Stå op om morgenen og skriv.”
Vinderen af debutantprisen, Thomas Rydahl, (til venstre) fik travlt med at skrive autografer.

 

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2568

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk