• Redaktionen
  • Kultur

Under Vand genopstår: Bliver til galleri for samtidskunst

KFP11 kaelderTre kunstnere laver nyt udstillingssted for samtidskunst i det tidligere 'Under Vand' - kælderen under bassinet på Kay Fiskers Plads.

• Den store kælder under bassinnet på Kay Fiskers Plads bliver nu genoplivet. En gruppe kunstnere vil starte et nyt udstillingssted for samtidskunst. De tre billedkunstnere Jan S. Hansen, Toke Flyvholm og Markus von Platen har fået stillet kælderen til rådighed af By & Havn og samtidig fået økonomisk støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget til at lave et udstillingssted med dansk og international billedkunst.

KFP11 2016Det store, rå lokale på 900 kvm. har dog behov for en omfattende istandsættelse. Der skal blandt andet opsættes varmeblæsere, renoveres ovenlysvinduer og udskiftes el-installationer, til dette har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at bevilge et tilskud på 250.000 kr. 


Flere har prøvet før
Kælderen under bassinet ved Ørestad metrostation var oprindeligt tænkt som en cykelkælder for for passaggerer til metroen, da stationen åbnede i 2002. Men men ingen cyklister havde tid til at sætte deres cykel derned.

Cykelkælderen stod tom i nogle år, indtil 2008 hvor kunstkollektivet GISP! åbnede en kombineret skulpturpark og minigolfbane i kælderen.
I 2009 afholdt den elektronsike musikfestivl STRØM sin åbningsfest i kælderen. I 2010 blev kælderen omdøgt til UNDER VAND som et kultursted, med udstillinger, workshops, fester og beboersamvær på programmet. Men projektet strandede på at stedet manglede toiletter og varme, og siden har kælderen ligge ubenyttet hen, bortset fra at en del af kælderen bruges som lagerrum af Ørestad Gymnasium.


1.000 rollespillere på vej til Under Vand

Fremtiden uvis for Under Vand og kulturmedarbejderen
Teater i Under Vand
Koncerthuset under vand

kunst, KFP11

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2783

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk