Nu begynder fredningen af Strandengen
Et flertal på Københavns Rådhus har i dag besluttet at igangsætte en fredningssag for at frede den tidligere byggegrund på Strandengen
• Partierne bag budgetaftalen for 2019 - Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - har i dag besluttet at igangsætte en fredningssag for at frede Strandengen på Amager Fælled. Beslutningen kommer som følge af, at lovgrundlaget for bebyggelse på Ørestad Fælled, Selinevej og Stejlepladsen er trådt i kraft pr. 1. april 2019. Det betyder, at det nu er muligt at frede den oprindelige byggegrund på Strandengen ved Sundby Station. På baggrund af aftalen vil Københavns Kommunes Økonomiforvaltning forberede et fredningsforslag, som efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen vil blive fremsendt til Fredningsnævnet. Det forventes, at fredningsforslaget kan ligge klar inden sommerferien. Herefter skal Fredningsnævnet behandle ansøgningen.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 2236