Børnehaven Rooftop rammes af nye regler

Ny lovgivning til forbyde nye privatejede børnehaver, og de eksisterende - som Rooftop - må ikke længere trække overskud ud til ejerne.

Det er Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet som står bag lovforslaget, fordi politikerne vil gardere sig mod misbrug af offentlige midler, som man bl.a. har set tilfælde af i Norge og Sverige. Her drives nogle private daginstitutioner af selskaber med store kapitalfonde i ryggen. De nye regler er en del af den aftale om minimumsnormeringer, sompartierne indgik i december. Aftalen skal nu udmøntes i lovgivning.

"Men herhjemme er det ikke smarte forretningsfolk fra store kapitalfonde, der laver børnehaver for at støvsuge dem for penge: Det er os - typisk kvinder med pædagogiske uddannelser og kærlighed til idealistisk pædagogik, naturlegepladser og entreprenørskab. Vi er ikke drevet af profit, men vores selvbestemmelse og ejerskab over vores institutioner er en vigtig drivkraft for os, som vi mener er under angreb med regeringspartiernes aftale," skriver børnehaveleder Radhika Larsen fra Rooftop i Ørestad i et fælles debatindlæg, sammen med fire andre ledere af private børnehaver.

"Vi er ikke drevet af profit, men vores selvbestemmelse og ejerskab over vores institutioner er en vigtig drivkraft for os," siger Radhika Larsen.De nyeste tal fra 2018 viser, at omkring 22.000 danske børn er indskrevet i et privat drevet dagtilbud. I Ørestad går 100 lokale børn fra Bellakvarter, Ørestad og Vestamager på Rooftop.
"Jeg har henvendelser fra forældre mange steder i København, men giver børn fra Ørestad højeste prioritet, da der er mangel på daginstitutionspladser her i bydelen," siger Radhika til Ørestad Avis.

Siden 2005 har privatejede børnehaver kunnet få tilskud fra det offentlige, og fungere på linie med selvejende institutioner. I de følgende godt 10 år er antallet af børn i privat pasning tredoblet. Ifølge en rapport fra Roskilde Universitetscenter er der nu godt 1000 private og selvejede børnehaver i Danmark, omtrent halvt af hver.

Privat børnehave åbner på taget i Field’s

På Rooftop har man valgt at have en høj normering på 3,5 børn per voksen.
"Det valgte vi fra begyndelsen, for at sikre en god kvalitet. Men det kvalitet koster, og lige nu har vi ikke så mange pædagoger som vi kunne tænke os at have," siger Radhika.

Personligt konkurs
Hun står også med en anden udfordring, hvis forslaget om at begrænse ejernes overskud bliver vedtaget. Radhika Larsen kommer nemlig til at gå personlig fallit, da hun har lånt 2 millioner kroner privat, og investeret pengene i Rooftop.
"Det kan jeg ikke få tilbage, da jeg ikke må få nogen del af udbyttet. Det vil sige, at jeg skal betale lånet selv fra min løn, som også bliver reguleret fra nu af.  Men det er ikke kun mig, de nye regler rammer. Fleste af os, der har startet private børnehaver, er i samme situation".

Hun mener at forældrenes frie valg bliver stækket med de nye regler.
"Godt nok kan vi stadig oprette selvejende institutioner, men uden en ejer og tovholder, der investerer liv, penge og hjerteblod i opbyggelsen af en institution, skal man være mere end heldig for at få finanser og kultur på plads. Og vi får mindre mangfoldighed i pædagogikken, når folk som os, der er drevet af at skabe en ramme om børns og ansattes trivsel, vi selv ejer og styrer, må søge andre græsgange," skriver hun i det fælles debatindlæg.

"Hvis der er noget, vi har brug for i det her samfund - så må det handle om at lære af dem, der kan skabe overskud, i stedet for at forbyde det," mener Radhika Larsen.

(Denne artikel er 30. januar ændret med ny overskrift og indledning. Den tidligere overskrift "Rooftop trues af konkurs" er ikke retvisende, da Rooftop ifølge Radhika Larsen har en sund økonomi. Den nye lovgivning kan betyde personlig konkurs for hende, ikke for børnehaven. Vi har i indledningen tilføjet, at de nye regler er en del af en politisk aftale i Folketinget.)