Dronning Margrethe oser af kostumedramatik
Titel: Margrethe den Første. Instruktør: Charlotte Sieling. Medvirkende: Trine Dyrholm, Jakob Oftebro, Morten Hee Andersen, Søren Malling. Premiere: 16. september i landets biografer.
Det skabte overskrifter, dengang nyheden breakede, at Trine Dyrholm skulle spille Dronning Margrethe. Altså den første. Den Dronning, der samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen og sikrede freden i over 120 år.
Margrethe var egentlig ikke dronning, men fuldmægtig, og regerede reelt hele Norden, da først hendes søn var konge og senere døde pludseligt omkring sin 18-års fødselsdag. Magten blev testamenteret til Margrethe. Rygterne svirrer endnu. Bestilte hun selv drabet på sin søn? Næsten ingen så noget.
Så sker det, at en ung mand tropper op mellem borgmurene under en stor fest med flæsk og vin på langbordene. Siger, han er Oluf, Dronningens søn. At han har været spærret inde i 15 år i Tyskland. En åben retssag begynder. Skal han hænges eller anerkendes? Dronningen vakler. Tager Oluf til sig. Biskoppen og hoffet omkring hende konspirerer, England trækker sig, Norge mener, Oluf er den retmæssige konge, og pludselig står Dronningen i en blodig magtkamp med sin egen, ellers elskede adoptivsøn, Erik af Pommern, der ellers stod til at arve det hele.
Hele filmen er som i et ægte kostumedrama bygget op omkring den ene intrige efter den anden, der fører til nye bagvaskelser. Karaktererne er forholdsvist karikerede, fra Trine Dyrholms kolde, men følelsesklemte dronning til Morten Hee Andersens frustrerede, forsmåede adoptivsøn. Jakob Oftebro spiller den ekstremt forpinte Oluf, og Søren Malling den underspillede biskop Peder, man ikke helt ved, om man kan stole på. De lidt for firkantede karakterer er fint til et drama, men skaber ikke nok nerve til, at man for alvor holder med dem eller lever sig ind i deres i øvrigt meget udtalte og mekaniske replikker.
Dramaet folder sig ud i hele dronningeriget foran alle de høje herrer. Retssagen trækker mærkværdigt ud. Spørgsmålene i retten er uden egentlig logik, for hvem begynder ikke med at spørge om et barndomsminde, og hvem Oluf han huske? Frem for at lade det være sidste akt i sagen. Så snart står kongeriget i fare, og sydpå ligger en hær på lur for at angribe. I virkeligheden burde filmen være en lille, besnærende, stadig uopklaret historie, der nu er gjort så ekstremt dramatisk, at Netflixs Bridgerton dårligt kan følge med. Ifølge historiker Palle Lauring lavede dronningen sin egen hurtige undersøgelse og dømte ham som fusker. Men instruktør Charlotte Sieling har nok ikke fundet nok i den historie, selvom det underspillede og minimalistiske som ofte er det bedste. Filmens kunstige dialog og hændelser kunne have været så meget mere ætsende. For ifølge Lauring er der flere underlige hændelser omkring både sønnens død og den 15 år senere undersøgelse af den falske Oluf. Filmen derimod mere end antyder, at den falske Oluf rent faktisk er kongesøn, men det besnærende i historien om Den Falske Oluf ligger i det tvivlende, i “for og imod”, man kunne tale om efter filmen, hvis man havde holdt sig til de historiske dokumenter, men det spørgsmål bliver overskygget af opfundne magtkampe. Bedst er filmen, når den er stilistisk. De flotte borge, de kolde nordiske landskaber, sørøverskibet og de gamle middelalderbyer.
Nyheder fra filmens verden
Ikonisk slasher-film får egen serie
I know what you did last summer, blev the talk of town i 90’erne. Selvom den ikke fik helt samme hype som Scream, blev den stadig en af dem, man nævnte at have set i skolegården. Nu kommer der en serie til de nye skoleunger, der søger chok, blod og krybende fornemmelser. Den handler netop om en gruppe gymnasieelever, der bliver udsat for forfølgelse, som følge af en bilulykke, skriver Soundvenue.dk.
HBO MAX afløser HBO Nordic
Det vil sige, at abonnenter i Danmark endelig kan få adgang til det fulde bagkatalog af serier, talkshow og film fra nær og fjern fortid. Det var førhen kun forbeholdt amerikanere. Den nye streamingtjeneste er tilgængelig fra slutningen af oktober.